apasspeceg

RASK Magasinet nr. 8 - 2012

❤️ Click here: Ensomhed i alderdommen m?nedsskrift for almen praksis nr 9

Der befinder den sig stadig, trods en velorganiseret lobbykampagne fra American Psychiatric Association for det modsatte. Det vil være helt forkert at se bort fra den sygdomsgruppe, der er skyld i næstflest førtidspensioner og allerflest langtidssygemeldinger.

Ergoterapi-notater beskriver patienterne som villige, men ude af stand til at udføre nogen form for aktivitet efterhånden som ECT-følgern hober sig op. Qravsangernes Hær af Efterlignere, »Nattetankesmørerne«, »Ridderne af den bedrøvelige Skikkelse« eller »de sorte Profeter«, som de spotvis betegnedes, aab- nede efterhaanden Øjnene paa de fleste'. Til en sådan fordybelse i demente menneskers oplevelser og erfaringer er den kvalitative metode en nødvendig tilgang.

RASK Magasinet nr. 8 - 2012 - SELVVURDERET DÅRLIGT HELBRED Helbredet er den faktor, der øger risikoen for ensomhed mest.

I denne periode satte Ellen Langgaard denne person til at finkæmme den videnskabelige litteratur for artikler om ECT. Resultatet er den nævnte bog. Den er jo temmelig ustruktureret, idet den måtte udgives i huj og hast pga. Ellen Langgaards ret pludselige sygdom i 2001, og død i 2004. Dokumentsamlingen er særlig værdifuld, idet den omhandler den tidlige periode af ECT's historie, hvor psykiaterne var helt på det rene med og bemærkelsesværdigt ærlige omkring at ECT er en rent hjerneskadende procedure. Speciallæge i almen medicin, dr. Herluf Dalhof, havde bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader med, da han besøgte Folketingets Sundhedsudvalg i 2007. I debatindlægget publiceret i Jyllands-Posten d. Sundhedsudvalget reagerede på min argumentation med gennem ministeren at sende dokumentationsmaterialet til vurdering i Sundhedsstyrelsen. Ingen seriøs vurdering af dette alvorlige og kontroversielle emne. Samtidigt har han vedlagt en artikel fra Kristeligt Dagblad, hvor flere psykiatere og patientforeninger har udtalt sig om behandling med elektrostimulation ECT. Der er heri bl. Af bogens indholdsfortegnelse fremgår, at en væsentlig del af dokumentationen er fremskaffet fra diverse avisartikler, Galebevægelsens blad Amalie, Oprah Winfrey show, forskellige høringer om ECT-behandling og amerikanske patientorganisationers blade. I bogen er bl. Der er ikke refereret nyere undersøgelser. En væsentlig del af dokumentationen er vidneberetninger fra tidligere ECT-behandlede patienter. Der refereres her til en række enkeltstående vidneberetninger fra patienter. Bogen refererer endvidere til en række forskellige artikler, breve, radio- og TV-udsendelser. Der refereres til en række kritiske artikelserier i Jyllandsposten i 2001 af Simon Andersen og Per Colignan og endvidere til Peter Breggin der i 1979 og 1986 har fremlagt en undersøgelse om neuropatologi og kognitiv dysfunktion efterfølgende ECT. Det synes således, at den unavngivne redaktør af bogen har foretaget en fortolkning af resultaterne, som umuligt udgør en validering af de nævnte referencer. Bogen kan således ikke siges på nogen måde at udgøre pålidelig dokumentation. Der er i bogen ikke redegjort for metode i forbindelse med indsamling af referencer, præsentation af referencer, artikeluddrag m. Bogens redaktør er ubekendt og det eneste navn, der fremgår, er Ellen Langgaard, der præsenterer sig som alternativ terapeut, og som underskriver introduktionen til bogen. Den fulde tekst af sundhedsministerens besvarelse kan læses på Mon bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader ville nyde større respekt, hvis det fremgik at Ellen Langgaard var cand. Jeg vil derfor, på de følgende sider forsøge at gøre teksterne mere overskuelige, startende med Indholdsfortegnelsen. Det vil dog tage et stykke tid at overføre bogens indhold fra papir til online. Planen er at fuldføre overførslen indenfor nogle måneder. I mellemtiden, kan man forhøre sig hos LAP , der har udgivet bogen i 2001, og på foranledning af læge Herluf Dalhof, genoptrykte den i 3000 eksemplarer i 2012. Sidst jeg hørte om det, kunne man erhverve bogen mod betaling af forsendelsesomkostninger, ved at og høre om de har flere eksemplarer på lager. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere. INTRODUKTION Som alternativ terapeut har jeg gennem en årrække mødt mange mennesker, der har fået elektrochokbehandling ECT , og som efterfølgende har været alvorligt og uopretteligt forandrede. En af disse personer, der for 22 år siden fik elektrochok, har gennem de sidste 10 år støt og grundigt indsamlet en omfattende viden om ECT og især dets skadelige virkninger. I foråret havde Jyllandsposten en barsk og meget oplysende artikelserie over 14 dage om ECT. Dette gav stødet til, at den indsamlede viden blev sat i system. Resultatet er denne bog. Normalt vil en behandling, der skader nogle få, men hjælper mange blive forbudt. Inden for psykiatrien er det lige omvendt. Trods utallige klager om varige funktionstab og skader og kun få egentlige beviser på, at ECT hjælper, har den etablerede psykiatri en massiv holdning til, at ECT ikke er skadeligt - tværtimod - det hjælper. Bør tvivlen ikke komme patienterne til gode? Der er andre veje. Mange steder i verden er ECT afskaffet. Ekspertviden og -holdning kan være direkte farlig. Tillid til eksperter ligeså. Et medlem af Folketingets §71-udvalg oplevede, at ca. Den viden, denne bog repræsenterer, kan være en mulighed for politikere, sundhedsmyndigheder, patienter, pårørende, lægfolk og - psykiatrien - til at gå i samarbejde for at forbedre forholdene for den meget store patientgruppe, der har fået ECT. Den sorg og lidelse, denne gruppe og deres pårørende skjult er belastet af, kan ikke beskrives. Lektor i kemi og idræt Ellen Langgaard arbejdede i 4 år med forskning på Landbohøjskolens afdeling for Endokrinologi og Fysiologi. Hun havde 30 års erfaring som gymnasielærer kemi og idræt. Næste - INDHOLD 60 års Dokumentation for Elektrochokskader Oversigt over artikler, bøger, forskningsprojekter m. Side 9-21 André, Linda 1991 Referencer Side 22 Artikler, breve m. Side 24 Dendron News 1991 : Elektroshock - in brief. Oversat i Amalie, 3 1991 , s. Side 25 Dendron News 1991 : Zap their Lies 22. Oversat i Amalie,3 1991 , s. Side 28 Jensen, Karl Bach 1991 : 50 år med elektrochok, Amalie, 3 marts , s. Side 31 Breggin, Peter R. New York: Springer, 215 sider. Side 76 Breggin, P. Oversat i Amalie, 3, 1991 , s. Side 78 Breggin, P. Side 98 Breggin, P. Hjerneskadelige Behandlinger i Psykiatrien, København: Hans Reitzels Forlag, 2002, s. Side 115 Cameron, Douglas 1994 : ECT: Sham Statistics, the Myths of Convulsive Therapy and the Case for Consumer Misinformation. Journal of Mind and Behavior, vinter og forår vol. Side 124 Chavin, Michael, M. Los Angeles, Californien: Citizens Commission on Human Rights Public Services 70 sider. Side 139 Cobb, Alison 1993 : Safe and Effective? MINDs View on Psychiatric Drugs, ECT and Psychosurgery. London: MIND Publications, s. Side 147 Keis, Søren 1998. Brev til Samvirkes redaktør Poul Dines vedrørende usand artikel om ECT i Samvirke nr. Side 148 Morgan, Robert, 1991. ECT -The Case Against, ed. Toronto: IPI Publishing Limited. Side 152 Breggin, P. Kapitlet er uddrag af Breggin 1979 : ECT - Ifs Brain-Disabling Effects, s. Side 154 Frank, Leonard R. Journal ofMind and Behavior, 11, 489-512. Gengivet i Morgan 1991 , s. Side 161 Frank, L. Side 167 Friedberg, John, M. Psychology Today 9 8 , 18-23. Gengivet i Morgan, 1991 , s. Side 169 Friedberg, John, M. American Journal of Psychiatry, vol. Revideret udgave af artikel præsenteret på Det Amerikanske Psykiatriske Selskabs 129. Gengivet i Morgan 1991 s. Side 174 Morgan, Robert F. The Isolation, Description and Pathological Behavior in ECT-Damaged Patients. Udkast til forskningsprojekt på Hawaii Statshospital i Morgan 1991 op. Side 179 Roueché, Berton 1974. As Empty as Eve, The New Yorker. Side 184 Steffensen, René 1993 og 1998 : Elektrochok er ødelæggende for hjernen. Sterling, Peter 1993 : Elektrochok - En dokumenteret beretning. Vidnesbyrd til Standing Committee on Mental Health of the Assembly of the State of New York. Side 187 Wiseman, Bruce 1995 : Volt gennem Hjernen, Psychiatry - The Ultimate Betrayal 430 sider s. Side 196 Diverse: Foreninger, organisationer, personer, adresser m. Bemærk: Ovenstående engelske tekster er oversat til dansk og kan rekvireres. Referencer og uddrag er nævnt alfabetisk under de værker, hvor de har figureret. Nogle referencer, vil derfor være nævnt flere gange. Journal of Neuropathology and Experimental Neurology. Gengivet i Amalie 3 1991. Hjerneskadelige Behandlinger i Psykiatrien, s. Journal of Mind and Behavior, 11, 489-512 i Morgan 1991 op cit. Acta Psychiatrica Scandinavica Suppl. Memory loss following electric convulsive treatments. Psychologic effects of electric convulsive treatments I, II, III, post treatment amnesia The Journal of Nervous and MentalDisease, 3, s. Se nedenfor: Referencer, André, 1991. Toronto: IPI Publishing Limited med indledning af dr. Karon, professor i psykologi på Michigan State University og forord til alle kapitler af Robert Morgan, professor i psykologi på Eastern Montana College. The isolation, description and treatment of the pathological behavior of ECT-damaged patients. Forskningsudkast, der aldrig blev finasieret, men brugt som diskussionsoplæg for personalet på Hawaiis Statshospital. I Morgan, 1991, ECT- The Case Against, s. Retrograd amnesia and bilateral electroconvulsive therapy. Archives of General Psychiatry, 38, 89-95. En gentagelse af Janis' forsøg 1950. Squire fandt, at 50% af de el-chokkede patienter — selv 2 år efter- ikke kunne huske detaljer om deres liv, som de med lethed genkaldte sig før el-chokkene. Can ECT permanently harm the brain? Clinical Neuropsychology, 4, nr. ECT har forårsaget og kan forårsage permanent hjemepatologi. Linda André er desuden medstifter af National Association of Electroshock Survivors NAES og World Association of Electroshock Survivors WAES , hvis fornemste mål er at få afskaffet brugen af elektrochok. UDDRAG: Der foreligger nu fem årtiers dokumentation for ECT-hjerneskade og hukommelsestab. Dokumentationen falder i fire kategorier: djTestudier, obduktioner af mennesker, in vivo-undersøgelser af personer, der benytter enten moderne hjemefotograferende teknikker eller neuropsykologiske tests for at fastslå skaden, samt personlige rapporter fra eller beskrivende interviews med overlevende. De fleste undersøgelser af virkningerne af ECT på dyr blev udført i 1940erne og 50'eme. Der findes mindst syv undersøgelser, der dokumenterer hjerneskader hos dyr, som har fået elektrochok. Den mest kendte undersøgelse stammer fra Hans Hartelius 1952 , hvor hjerneskade konsekvent viste sig hos katte, der havde været udsat for et relativt kort ECT-forløb. Man har foretaget undersøgelser af obduktioner af mennesker, der var døde umder eller kort efter ECT nogle døde som resultat af en massiv hjerneskade. Der foreligger mere end 20 rapporter om neuropatologi i obduktioner på mennesker, dateret fra 1940erne frem til 1978. Avis- og tidsskriftsartikler om ECT påstår som regel, at ECT, som det har været anvendt i de sidste tredive år d. Selvom denne påstand udelukkende fremsættes af hensyn til det offentlige image, benægtes det kategorisk af læger, når pressen ikke lytter. Den geringen gavn ud over dette. Der er imidlertid betydelige ulemper ved at bruge narkose under ECT - narkosen hæver tærsklen for kramper, hvilket er uhyre kritisk! Desuden øger den muskellammende medicin, som anvendes ved modificeret ECT, risiciene. Der findes simpelthen ingen beviser i litteraturen, der understøtter denne påstand. Den eneste undersøgelse om ECT og selvmord Avery og Winokur, 1976 viser, at ECT ikke har nogen effekt på selvmordsraten. Studier af sygehistorier, neuroanatømiske undersøgelser, neuropsykologiske undersøgelser og personlige vidnesbyrd, som er påfaldende overensstemmende gennem de sidste 50 år, vidner om ECTs ødelæggende virkning på hukommelse, identitet og kognition. Nyere undersøgelser Calloway 1981 , Weinberger et al 1979a og 1979b , Dolan, Calloway et al 1986 viser forbindelse mellem hjerneatrofi og abnormiteter. Studier fra 70'erne og 80'erne bekræfter Janis' fund. Squire fandt, at ECTs amnesiske virkninger også kan ramme langtidshukommelsen. Den nævner hjerneskade og hukommelsestab som to af risiciene ved ECT. FDA er ansvarlig for fastsættelsen af regler for medicinsk udstyr som f. Hvert apparat tildeles en risikoklassifikation: Klasse I for apparatur, der grundlæggende er ufarligt; Klasse II for apparatur, hvis sikkerhed kan garanteres gennem standardisering, navngivning o. En offentlig høring i 1979, hvor overlevende og professionelle afgav vidneerklæringer, resulterede i, at ECT-maskinen blev rubriceret i Klasse III. Der befinder den sig stadig, trods en velorganiseret lobbykampagne fra American Psychiatric Association for det modsatte. I FDAs arkiver i Rockville i Maryland findes mindst 1000 breve fra overlevende, der bevidner de skader, der er blevet forvoldt mod dem af ECT. Fortalerne såvel som modstanderne har længe anset ECT for en form for hjernetraume.. Der er endnu langt fra lavet tilstrækkelig forskning om karakteren af de kognitive ECT-tab, eller om deres betydning for den ECT-overlevendes sociale roller, beskæftigelse, selvværd, identitet og langsigtet livskvalitet. Aktuelt findes der ingen undersøgelser, der har beskæftiget sig med spørgsmåletom, hvordan man bedst imødekommer ECT-overlevendes rehabiliterings-og arbejdsmæssige behov. En sådan undersøgelse, der blev foreslået, men ikke realiseret i 1960erne, er beskrevet af Morgan 1991, s. Patienternes beretninger om kognitive tab, indsamlet fra diverse kilder over flere kontinenter har lydt konstant fra 1940eme til 1990erne. Hvis disse mennesker skulle have opdigtet deres tab, som visse choklæger ynder at påstå, er det utænkeligt, at patienter over fem årtier alle skulle opfinde nøjagtig de samme tab. Tab af evnen til at lagre og genkalde sig informationer efter ECT kan hæmme indlæringsevnen alvorligt og permanent. Det sker ofte, at den ECT-overlevende bliver invalideret i forhold til hans eller hendes tidligere arbejde. Hvorvidt en overlevende vender tilbage til sit arbejde afhænger af arten af arbejdet og de krav, det stiller til intellektuel funktion. Statistikkerne for beskæftigelse for ECT-overlevende lader til at være ligeså dystre som statistikkerne for beskæftigelse blandt hjerneskadede personer generelt. I SUNY-undersøgelsen var to tredjedele af svarpersonerne arbejdsløse. De fleste meddelte, at de havde været beskæftiget før ECT, og arbejdsløse siden. NeuropsykologenThomas Kay, identificerer i sin artikel Minor Head Injury: An Introduction for Professionals fire nødvendige elementer i en vellykket behandling af kranietraumer: 1 identifikation af problemet, 2 familie-social støtte, 3 neuropsykologisk rehabilitering og 4 boligfohold; Identifikation af problemet, siger han, er det væsentligste element, da det går forud for de andre. Det er tragisk, at det på dette tidspunkt snarere er reglen end undtagelsen, at ingen af disse elementer kommer til at spille nogen rolle for de ECT-overlevende. Dette betyder ikke, at det aldrig lykkes ECT-overlevende at opbygge et nyt selv og en ny tilværelse. Det har mange modige og hårdtarbejdende overlevende formået - men de har hidtil altid været nødt til at gøre det på egen hånd, uden nogen hjælp, og det har taget en betydelig del af deres livstid at gøre det. En sygeplejerske beskriver tydeligt ECT-overlevendes umulige situation: De kan ikke få hjælp, før den traumatiske hjerneskade, de har været udsat for, og dens invaliderende virkning, bliver anerkendt. Overlevende er begyndt at udveksle deres hårdt tilkæmpede strategier med andre overlevende. Professionelle, der ønsker at hjælpe disse mennesker, ville gøre klogt i at lytte til dem, hvis daglige gøremål, selv årtier efter ECT, drejer sig om simpel overlevelse. Efterfølgende blev udvalgets regulativ revideret og kom til at indeholde endnu kraftigere advarsler om permanent, mental dysfunktion efter ECT. Uanset hvad der sker i dette årti - har ECT-overlevende ikke tid til at vente på, at et mere gunstigt politisk klima tillader dem at få den hjælp, de har brug for. De har brug for den her og nu. Mortality in depressed patients treated with elekctroconvulsive therapy and antidepressants. Archives of General Psychiatry, 33, 1029-1037: ECT forårsager ingen nedgang i selvmordshyppigheden. Bennett, Fancher, i Bielski, 1990 Om bl. Jeg vidste, hvor alt var. Nu er jeg helt anderledes. Jeg kan ofte ikke finde ting. Jeg er blevet meget splittet og glemsom. The San Francisco Guardian, 18. De kommer ind på hospitalet som velorganiserede, tænksomme mennesker, der har god fornemmelse for, hvad deres problemer er. Uger senere ser jeg dem vandre omkring på gangene, uorganiserede og hjælpeløse. De bliver så slørede, at de ikke engang kan føre en samtale. Derefter forlader de hospitalet i værre tilstand, end da de kom til hospitalet. Dét, vi gør, er at påføre folk, der befinder sig i en mental krise, en indre hjerneskade! Og vi er i besiddelse af en enorm mængde litteratur om indre hjerneskader. Mine kolleger er ikke så ivrige efter at læse litteratur om elektrochok-hjerneskader; men vi har det inden for alle andre områder. Og vi har betydeligt mere, end folk lader komme frem i dag. Journal of Mental Science: Om ECT-overlevende, som dr. Brody beskrev i 1944: 1 18 måneder efter 4 chok : En dag var der tre ting, vi ikke kunne finde: ildrageren, avisen og noget andet, jeg ikke kan huske. Jeg fandt ildrageren i affaldsspanden; jeg må have lagt den der og glemt det. Vi fandt aldrig avisen, og jeg plejer ellers at passe meget godt på den. Når jeg vil til at lave ting, opdager jeg, at jeg allerede har lavet dem. Jeg er nødt til at tænke over, hvad jeg har lavet, så jeg ved, at jeg har foretaget mig det. Det er mystisk, når man gør ting og opdager, at man ikke kan huske det bagefter. Følgende er nogle af de ting, jeg glemmer: Navne på folk og steder. Når en bogtitel nævnes, kan jeg have en svag fornemmelse af, at jeg har læst den, men jeg kan ikke huske, hvad den handler om. Det samme gælder film. Min familie fortæller mig hovedemnerne, og så er jeg i stand til at huske andre ting i den forbindelse. Jeg anbringer ting på så sikre steder, at det tager timer at finde dem, når de skal bruges. Det er som om, at der efter den elektriske behandling kun fandtes nutid, og at fortiden måtte kaldes tilbage lidt efter lidt Alle Brody's overlevende oplevede tab af hukommelse om mennesker, de kendte. Jeg har fundet ud af, at jeg kan tilpasse mig disse omstændigheder ved at være meget forsigtig med at udtrykke stærke benægtelser, fordi nye personlige oplevelser bliver ved med at dukke op. Acta Psychiatric Scandinavia: Undersøgelse af CAT-scanninger, der viser forbindelsen mellem ECT og hjerneatrofi svind og - abnormitet. Calvert, Nancy 1990 Brev af 1. Jeg kan ikke engang huske mit første intime forhold. Det, jeg ved om mit liv, kender jeg kun på anden hånd. Min familie har stykket det sammen for mig, og jeg har mine årbøger fra gymnasiet. Noget af det, jeg forsøgte at lære, var som at forsøge at læse en bog på russisk - uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke få fat i betydningen af ordene og diagrammerne. Jeg tvang mig til at koncentrere mig, men det blev ved med at forekomme som kaudervælsk. Efterhånden som tiden er gået, har jeg gjort en stor indsats for at genvinde den maksimale brug af min hjerne ved at tvinge mig selv til at koncentrere mig og huske det, jeg hører og læser. Det har været en kamp. Det føles som om, jeg har været i stand til at maksimere de ubeskadigede dele af min hjerne. Cody, Barbara 1985 Udtalelse fra en tidligere sygeplejerske, som blev skilt fra sin mand, lever af invalidepension, kæmper mod retssystemet for at få oprejsning efter ECT-skade, O. Når de er i stand til at opgøre tabet som følge af tyveriet af et 'selv' og tyveri af en mor, vil jeg gerne høre beløbet. Det har været et helvede i ordets egentligste forstand. Jeg ønsker, at mine ord skal blive hørt, også selvom de lyder for døve øren. Det er det samme som, hvis man havde nogle problemer i sit liv og kom ud for et trafikuheld og fik hjernerystelse. For en tid ville man ikke bekymre sig om sine problemer, for man ville være desorienteret. Det er præcis det, chokbehandling gør. Thacker 1986 The cerebral cortical appearance in depressed subjects. Nyere undersøgelser af CAT-scanninger, der viser forbindelsen mellem ECT og hjerne-atrofi og -abnormitet. Details of Electrotherapy udateret. Faeder, Marjorie 1986 Brev af 12. Da jeg vågnede af den velsignede bevidstløshed, vidste jeg ikke, hvem jeg var, hvor jeg var eller hvorfor. Jeg kunne ikke bearbejde sprog. Jeg foregav alt, fordi jeg var bange. Jeg vidste ikke, hvad en ægtefælle var. Mit sind var et vakuum. Jeg brugte nyhedsudsendelserne i TV og de samme emner i avisen og forsøgte at sammenholde disse for at forstå meningen. Kun ét emne, én linie. Prøve at skrive det i en sætning. Om og om, igen og igen. Efter cirka et halvt år dette var timevis dagligt prøvede jeg med Det Bedste. Det tog mig meget lang tid at beherske dette - ingen billeder, nye begreber. Ekstremt frustrerende, svært, svært, svært! Men den havde mange svære ord, og mit ordforråd var endnu ikke på universitetsniveau, så jeg tror, jeg brugte flere år på den. Det var først i 1975, jeg følte, jeg kunne læse på universitetsniveau - jeg begyndte i 1970! Kendell 1980 ECT I: Patients' experiences and attitudes. British Journal of Psychiatry, 137, 8-16: Rapporterer, at 74% af de patienter, der blev udspurgt flere år efter ECT havde hukommelsessvækkelse. Kendell 1980 ECT II: Patients who complain, British Journal of Psychiatry, 137, 17-25: Sammenlignede en gruppe på 26 ECT-overlevende med kontrolpersoner i 19 kognitive tests; alle de overlevende viste sig at have betydelige kognitive tab. Forskerne forsøgte at tilskrive den nedsatte funktion til medicin eller psykisk sygdom, men det lykkedes ikke. Interviewene med de overlevende afdækkede så godt som identiske skader: A Glemmer navne, bliver let afledt og glemmer, hvad man var i færd med. B Glemmer, hvor hun har lagt ting, kan ikke huske navne. C Dårlig hukommelse; bliver forvirret i en sådan grad, at han mister jobs. D Svært ved at huske beskeder. Bliver forvirret, når folk siger noget til hende. Er nu nødt til at skrive alt ned og forlægger nøgler og smykker. E Kan ikke huske ting, er nødt til at lave lister. Revideret udgave af artikel præsenteret på Det Amerikanske Psykiatriske Selskabs 129. Friedberg gennemgår rapporter om neuropatologi, der er et resultat af elektrokrampebehandling af forsøgsdyr og mennesker. Selvom fund af petekkiale punktvise blødninger, gliosis forøgelse af gliavæv og tab af nerveceller var velkendte i det første årti efter indførelsen af ECT, har disse stort set været ignoreret siden. ECT fremkalder karakteristiske EEG-forandringer og alvorlig amnesi, så vel som andre mere subtile virkninger på hukommelse og indlæring. Forfatteren konkluderer, at ECT resulterer i hjernesygdom og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt læger bør påføre deres patienter hjerneskade. Frend, Lucinda 1990 Brev af 4. Jeg kan huske noget, hvis jeg bliver mindet om det af mine venner, men andre påmindelser står fortsat som mysterier. Min bedste veninde fra gymnasietiden i 1960eme døde for nylig og med hende forsvandt en stor del af mit liv, fordi hun vidste alt om mig og plejede at hjælpe mig der, hvor jeg ikke kunne huske. Jeg har svært ved at huske, hvad jeg lavede tidligere på ugen. Mens jeg taler, begynder tankerne at flakke. Somme tider kan jeg ikke komme i tanker om det rigtige ord, jeg ville sige, eller en medarbejders navn, eller jeg glemmer, hvad det var, jeg ville sige. British Journal of Psychiatry, 141,608-613. Gordon, Carol 1990 Brev af 2. Det er ikke svært at forestille sig hans vrede og fhistration. Psykiateren fastholder, at hans problem ikke er ECT-relateret men en bivirkning af hans depression. Hartelius, Hans 1952 Cerebral changes following electrically induced convulsions. Forsøgsdyrene viste forandringer i blodkarvægge, gliavæv og nerveceller. Idet forandringerne bekræftede deres forankring i alvorlig patologi, blev abnormiteterne fundet i størst omfang hos de dyr, der havde fået det største antal ECT, de var tættest i frontallappen og relateret til dyrets højere alder hvilket betød øget sårbarhed. Jeg anede ikke, hvem hun var, eller hvor hun kendte mig fra. Jeg kunne ikke undgå at føle mig pinligt berørt og hjælpeløs, som om jeg ikke længere var ved mine sansers fulde brug. Tab af evnen til at lagre og genkalde sig informationer efter ECT kan hæmme indlæringsevnen alvorligt og permanent. Min eneste mulighed var at forlade universitetet. Hvis der var et område, hvor jeg havde udmærket mig, var det i skolen. Janis, Irving 1950 Psychologic effects of electric convulsive treatments I, II, III: Post-treatment amnesias Journal of Nervous and Mental Disease III, s. Viser omfattende permanente tab af personlige minder og livsforløb efter rutinemæssig ECT. De fleste af erindringerne forblev tabte. En anden opfølgningsundersøgelse 1 år senere viste varige tab se Breggin, 1979. Irving Janis' undersøgelse af ECTs virkning på hukommelsen er stadig skelsættende. Janis udførte detaljerede og grundige selvbiografiske interviews med 19 patienter før ECT og forsøgte derefter at fremmane samme oplysninger fire uger efter ECT. Kontrolpersoner, der ikke fik ECT, blev udspurgt på samme måde. Og da han gennemførte en opfølgningsundersøgelse på halvdelen af de 19 patienter et år efter ECT, var hukommelsen ikke vendt tilbage hos nogen af dem. Janis spurgte sine patienter ud om detaljer i deres skoleforløb, arbejdsforløb, ægteskab o. FØR de fik ECT. Han interviewede derefter patienterne EFTER el-chokket i op til et år efter behandlingen. Han fandt, at de efter behandlingen havde store huller i hukommelsen. Det meste af patienternes hukommelsestab varede ved, selv ét år efter behandlingen. Omfattende permanente tab af personlige minder og livsforløb påvises efter rutinemæssig ECT. De fleste af erindringerne forblev tabte. Desforuden foregik genkaldelserne langsomt og kostede store anstrengelser. Ikke alene blev Janis udeladt i AP As 1990-rapport, men gennem årene er han blevet totalt fejlciteret af chokfortalere. Johnson, Mary 1990 Brev af 17. Efter cirka 8 behandlinger troede jeg, jeg var kommet ud af depressionen. Jeg fortsatte, og virkningen forværredes. Jeg begyndte at føle mig svimmel og mit hukommelsestab voksede. Nu, da jeg har fået mit 11. Jeg kan ikke huske ret mange begivenheder i mit liv eller ting, jeg har foretaget mig sammen med forskellige personer i min familie. Jeg har svært ved at tænke, og jeg kan ikke nyde tingene. Og jeg kan ikke tænke på andet. Jeg fatter ikke, at alle sagde til mig, at denne procedure var sikker. American Journal of Psychiatry, 98, 828-833. Der hersker i litteraturen ingen uenighed om, hvorvidt umodificeret ECT medfører akut organisk hjernesyndrom karakteriseret ved forvirring, desorientering, hukommelsestab, følelsesmæssig labilitet og andre tegn på generel dysfunktion. Stupor følelsesløshed, sløvhed, blackout m. Rapporten beskriver, hvordan patienten var tilbøjelige til at glemme alt, hvad der var lært for nylig og integreret i personligheden. Kvinder kom ud af ECT uden at kunne huske deres giftenavn, og kaldte sig selv ved deres pigenavn. Maccabee, Pam 1989 Brev af 11. Det var et chok. Til sidst tog jeg dog kurser i teori, men kunne ikke holde fast på ideerne. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg intet kunne huske, hvis jeg bare læste teksten, også selvom jeg læste den flere gange f. Så jeg programmerede mit stof ved at skrive spørgsmål til hver sætning og skrive svarene på bagsiden af kortene. Derefter lavede jeg en quiz for mig selv, indtil jeg kunne huske stoffet udenad. Jeg har alle kortene fra to kurser. Jeg lærte bogen udenad, praktisk talt, og arbejdede fem til seks timer om dagen i weekenderne, og tre til fire i løbet af arbejdsugen. Det var helt anderledes, end da jeg gik på universitetet. Jeg fandt på denne øvelse, fordi jeg ønskede at finde ud af, om jeg kunne bruge højre og venstre side af min hjerne. Efter at jeg begyndte på dette, tror jeg, at jeg læste, at det ikke var det, jeg gjorde. Men det lod til at fungere. I begyndelsen, da jeg øvede mig, kunne jeg dårligt fastholde et billede i mit sind, og da slet ikke tælle samtidig. Maccabee, Pam 1990 Brev til Rusk Institute of Rehabilitation Medicine, 27. Jeg fik ECT, mens jeg underviste, og da mit funktionsniveau havde ændret sig så dramatisk, sagde jeg mit job op. Mine evner er aldrig vendt tilbage til præ-ECT-niveau. Før ECT var jeg i stand til at fungere i en totalt individualiseret klasse, hvor jeg selv udarbejdede og skrev læseplanen. På grund af de problemer, jeg har fået efter ECT, er jeg aldrig gået i gang med at undervise igen. Under den psykologiske test, som strakte sig over en periode på to måneder på grund af problemer med planlægningen, observerede jeg, at min koncentration blev forbedret, og jeg fungerede bedre på arbejde. Det var ikke meningen, at testene skulle være rehabiliterende, men på en eller anden måde tjente de dette formål - og overbeviste mig om, at fortløbende genoptræning eller brugen af kognitive færdigheder kunne være gavnligt for ECT-patienter. Selvfølgelig var dette næsten 20 år efter ECT. Jeg har et ansvarsfuldt omend dårligt betalt job som mellemleder i en erhvervsvirksomhed — og klarer opgaver, jeg aldrig ville have troet, jeg skulle blive i stand til at kunne klare igen. Jeg ville måske have været i stand til at udføre dem noget tidligere, hvis, jeg havde fået rehabiliteringstræning. I dag tænker jeg på den situation, ECT-patienter, der stadig kæmper, befinder sig i. Morgan, Robert 1966 The isolation, description and treatment of the pathological behavior of ECT-damaged patients i Morgan 1991 Electroshock: The Case Against. Toronto: IPI Publishing Ltd. Opton, Edward 1985 Brev til medlemmerne af panel på NIH Consensus Development Conference on Electroconvulsive Therapy, 4. Patel, Jeanne 1978 Vidnesbyrd, 20. Dertil kommer, at de fem år, der gik forud for 1966, er alvorligt hullede og forvirrede. Hele min universitetsuddannelse er slettet. Jeg kan overhovedet ikke huske, at jeg har gået på Hartford Universitet. Jeg ved, jeg tog afgangseksamen fra institutionen, fordi jeg har et diplom med mit navn på, men jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har modtaget det. Det er ti år siden, jeg fik elektrochok, og min hukommelse er stadig lige så blank som den dag, jeg forlod hospitalet. Der er intet forbigående ved mit hukommelsestab, der skyldes ECT. Rice, Marilyn 1975 Personlig korrespondence med Irving Janis, ph. En mere dækkende analogi ville være, at hvert enkelt chok sidestilles med en moderat til alvorlig hjernelæsion. Psychopharmacology Bulletin, 22, 482-484: ECT fremkalder et akut organisk hjernesyndrom, der bliver mere udtalt, efterhånden som chokkene fortsætter. Harold Sackeim, ECT-elitens mest fremtrædende publicist enhver, der har haft lejlighedtil at skrive om ECT i medieme er blevet henvist til dr. Patienterne kan være uvidende om deres navn, deres alder o. Sament, Sidney 1983 Brev i Clinical Psychiatry News, marts, s. Efter adskillige ECT-forløb, har en patient symptomer, der er identiske med en pensioneret, groggy boksers. Efter én ECT-serie er symptomerne desamme som efter en hjemerystelse bl. Efter nogle få ECT-forløb er symptomerne de samme som ved moderatehjernetraumer, og yderligere entusiastisk brug af ECT kan medføre, at patienten fungerer på et undermenneskeligt niveau. Scherer, Isidore 1951 The effect of brief stimulus electroconvulsive therapy upon psychological test perfomances. Journal of Consulting Psychology, 15, 430-435: Beskriver tab hos ECT-overlevende: Selv, når man tager højde for forskellene på de foreliggende testmetoder, har arten af disse tab vist sig at ligge stabilt gennem de sidste 50 år. Scherer testede hukommelsesfunktionen, evnen til at abstrahere og begrebsdannelsen hos en gruppe ECT-overlevende, der havde fået gennemsnitligt 20 chok med brief-pulse strøm eller vekselstrøm square wave current - den type, der er standardbrug i dag og en gruppe kontrolpersoner, som ikke havde fået ECT. Dokumenterer en 30-årig retrograd amnesi efter ECT. Squire, Larry 1974 Amnesia for remote events following electroconvulsive therapy. Behavioral Biology, 12 1 , 119-125. Squire fandt, at ECTs amnesi-virkninger også kan ramme langtidshukommelsen. Squire, Larry and Slater, Pamela 1983 Electroconvulsive therapy and complaints of memory dysfunction: a prospective three-year foolow-up study. British Journal of Psychiatry 142, 1-8: Fandt, at flertallet af de overlevende rapporterer om dårlig hukommelse tre år efter chok. SUNY State University of New York Stony Brook 1990. Department of Social Work: I en igangværende undersøgelse udformet og udført af medlemmer af The National Head Injtiry Foundation SUNY, Stony Brook, ikke offentliggjort afgangsprojekt med samme antal forsøgspersoner som i Freeman et al. Undersøgelsen afdækker også oplysninger om håndteringsstrategier selvrehabilitering , og om hvor lang tid det tager at tilpasse sig tabene. Alle svarpersonerne i undersøgelsen oplyste, at de havde generelle symptomer på hjerneskade både det første år efter ECT og mange, mange år efter. Der var gennemsnitligt gået 23 år, siden svarpersonerne havde fået ECT. Kun en flerdedel mente, de havde været i stand til at tilpasse sig eller kompensere for deres tab ved egen indsats. De fleste angav, at de stadig kæmpede med denne proces. Blandt de få, der mente, de havde tilpasset sig eller kompenseret, var gennemsnitsperioden for at nå til dette stadium femten år. Svarpersonerne blev spurgt, om de ville have været glade for en indrømmelse af eller hjælp til deres kognitive vanskeligheder i løbet af det første år efter ECT, og om de stadig gerne ville have hjælp, uanset hvor længe det var, siden de havde fået chok. Alle undtagen én svarede, at de gerne ville have haft hjælp i løbet af post-ECT-året, og 90% sagde, at de stadig havde brug for hjælp. I SUNY-undersøgelsen var to tredjedele af svarpersonerne arbejdsløse. Taylor John; Tompkins, Rachel; Demers Renée; Anderson Dale 1982 Electroconvulsive therapy and memory dysfunction: is there evidence for prolonged deficits? Taylor John; Kuhlengel, Barbara og Dean, Raymond 1985 ECT, blood pressure changes and neuropsychological deficit. British Journal of Psychiatry, 147, s. Hvis denne betydelige bivirkning kunne fjernes eller blot modificeres, villedet være til gavn for patienterne. Clinical Neuropsychology, 4, nr. ECT har forårsaget og kan forårsage permanent hjernepatologi. Armstrong 1973 Cognitive functioning and degree in psychosis in schizophrenics given many electroconvulsive treatments. Journal of Psychiatry, 123, s. Research i the Sociology of Health Care, 7. Ægtemænd brugte ofte deres koners amnesi som en chance til at rekonstruere deres ægteskabelige og familiemæssige historie — til mandens fordel. Warrens undersøgelse antyder klart, at dette er et stort og uudforsket område. Archives of General Psychiatry, 36, 735-739. Wyatt 1979b Structural abnormalities in the cerebral cortex of chronic schizofrenic patients. Archives of General Psychiatry, 36, 935-939. Undersøgelse af CAT-scanninger, der viser forbindelsen mellem ECT og hjerne-atrofi og -abnormitet. Winter, Felicia McCarty 1988 Brev til den amerikanske Levneds- og Lægemiddelstyrelse FDA , 23. Hidtil har jeg af bitter nød måttet optage alt undervisningsmateriale, som jeg skulle huske, på bånd. Det har drejet sig om basal undervisningi regnskabsføring og tekstbehandlings-materiale. Jeg var nødt til at tage regnskabføring om i 1983. Nu er jeg igen nødt til at tage et halvt års grundkursus i edb-teksthehandling. Artikler, breve, radio- og TV-udsendelser m. Første offentliggørelse af hvor mange ECT, der gives hvor. Dansk neurolog, neurovidenskabeligt laboratorium, Københavns Universitet, har fundet, at indlæringen elimineres på rotter efter ECT. Behandlingen virker kun midlertidigt. Som ansat inden for psykiatrien ordinerede jeg elektrochok. Jeg superviserede en afdeling, hvor patienterne fik behandlingen og en tid administrerede jeg den personligt. Jeg var involveret i at forvolde skade på adskillige patienter - for manges vedkommende for resten af livet. En af mine psykiaterkolleger afviste at give behandlingen, og han blev uden videre afskediget fra træningsprogrammet og hans karriere ruineret. Da jeg afsluttede min uddannelse besluttede jeg aldrig mere at anvende behandlingen. Men snart opdagede jeg, at dette ikke var nok. Jeg måtte gøre noget mere ved det. For første gang forelå der stærk dokumentation for at bakke op omkring, hvad sund fornuft altid havde fortalt os - at elektrochok påfører hjernen skader. Beretningerne er typisk enslydende. For det første blev patienterne ikke fortalt sandheden om behandlingen, nemlig at den er kontroversiel og farlig, før han eller hun blev udsat for den. For det tredje fortsætter patienten - ofte i mange år - med at lide af hukommelsestab og indlæringsvanskeligheder. Det er typisk, at en periode på flere måneder omkring behandlingen næsten er fuldstændig slettet. Dertil kommer at patienten kan opleve massive hukommelsestab, som rækker år tilbage i tiden og ofte udsletter hele professionelle og faglige kvalifikationer. Og værst af alt sker det alt for ofte, at evnen til at koncentrere sig og indlære nye stofområder svækkes alvorligt. Resultatet er dyb fortvivlelse, ydmygelse og spildte menneskelige ressourcer. Så sent som i sidste uge så jeg en prægtig ung kvinde i min praksis, hvis evner til at lære aldrig er vendt tilbage til normal tilstand. År efter chokbehandlingerne lider hun under fortsat psykologisk nedbrydning som forværres af læger, der invaliderer hende ved at hævde, at behandlingerne er harmløse. Jeg beskriver flere sådanne tilfælde i min bog. De rapporter om skader, vi får fra patienter underbygges af dyreforsøg og rapporter om menneskeobduktioner, der viser hjerneskader samt af permanente skader på patienter, påvist gennem psykologiske tests, EEG og røntgenbilleder. Der findes ingen god dokumentation overhovedet for, at behandlingen rent faktisk hjælper folk. Den mest brugte påstand er, at chokbehandling redder liv, især ved at forhindre selvmord, men et tilbageblik i litteraturen viser det modsatte, - at der ikke findes noget bevis for, at chok forhindrer selvmord. Mange hospitaler og psykiatere bruger aldrig behandlingen hvilket gør påstanden om, at den er nødvendig som en sidste udvej, absurd. Hvis den er nødvendig, hvorfor klarer de mange hospitaler og læger sig så foruden? Ja, den virker nøjagtig som alle andre hjerneskadende behandlinger, herunder insulin-coma og lobotomi. Den virker ved at ødelægge hjernefunktionen og midlertidigt sætte patienten ude af stand til at tænke og føle på nogen som helst sammenhængende måde. I dette tidsforløb synes patienten måske ikke deprimeret, fordi han eller hun i denne tilstand enten er apatisk eller kunstigt euforisk. Men efterhånden som det værste af skaden begynder at aftage, vender den oprindelige mentale tilstand tilbage, nu kompliceret og forværret af hjerneskaden. Elektrochok har ingen plads i en humanistisk metode til at hjælpe mennesker. Den er for skadelig og der er bedre muligheder for anden human hjælp inden for rækkevidde, omfattende det brede opbud af foranstaltninger, som vi indbefatter i humanistisk psykologi. Mange psykiatere som jeg selv ser et bredt spektrum af patienter, herunder svært deprimerede, og vi griber aldrig til chokbehandling. Det er på tide at opgive denne antikverede, barbariske behandling. Den stærke kritik, som en række amerikanere har givet udtryk for, bl. Breggin påviser, at elektrochok ødelægger hjerneceller og dermed påfører patienten uoprettelige hjerneskader. Og jo flere chok - jo flere skader. Ofte ved patienterne ikke, at de er skadede eller benægter dette. Depressioner er rædsomme for dem, der lider under dem, men det hjælper ikke yderligere at påføre dem hjerneskader. De fleste får tilbagefald og f. Jeg har såvel privat som offentligt verbalt angrebet Bolwig for hans umoralske og - overfor mig - kriminelle adfærd. Elektrochok bør forbydes som behandling, og psykiatere som benytter metoden, bør straffes med selv at få en serie elektrochok! Men det er ikke terapi eller stimulation. Kald det, hvad det er: elektrochok! Personen er ofte udsat for pres, og er sjældent informeret om ellektrochoks virkelige faremomenter og tilbydes sjældent en bred vifte af alternativer. Personen ligger på et tykt polstret bord, gives narkose og et muskellammende middel. To elektroder sættes på hovedet. Psykiateren trykker på en knap. En spænding på 100 til 150 volt sender en elektrisk strøm på typisk, red. Dette fremkalder et grand mal krampeanfald, som varer mellem 30 og 60 sekunder hvilket lejlighedsvis forårsager hjerteproblemer og endog dødsfald. Frank, 1990, Electroshock: Death, Brain Damage, Memory Løss, and Brainwashing, Journal of Mind MEN HVORFOR? Ofre for hukommelsestab er, når de har glemt deres problemer, tilbøjelige til at klage mindre. Benægtelse tjener et lignende formål: på grund af deres forlegenhed, har ECT-behandlede det med at undervurdere eller benægte uløste personlige problemer såvel som ECT-forårsagede intellektuelle tab. Med eufori synes personens depression at lette. Med apati synes personens sindsoprevne tilstand hvis det er blevet opfattet som en del af det oprindelig problem at mindskes. Vi bruger bedøvelse og muskelafslappende midler. Plus at vi ofte kun stimulerer den halvdel af hjernen, som er mindst involveret i hukommelse. Elektricitet og hjernen er stadig det samme. En tærskel skal stadig nås for at fremkalde krampeanfaldet. Bedøvelse og muskellammende midler mindsker nok risikoen for knoglebrud, men kan øge graden af hjerneafbrænding, fordi disse midler som indebærer risici i sig selv ofte hæver krampetærsklen, og dermed kræver større strøm. Når læger kun påfører den ene side af hjernen chok unilateralt chok , vælger de den ikke-sproglige side. Men hukommelsesmateriale findes naturligvis over alt i hjernen. Bedre tests viser da også, at hjerneskader ofte er endog mere alvorlige i den ikke-sproglige side, skønt denne er mindre værdsat i vores teknologiske samfund. Nu bliver patienters rettigheder omhyggeligt beskyttet. SANDHED: Hvis nogen nægter, at skrive under på chokbehandling, tillader man i mange stater, at personen tvangsbehandles med chok, ved at man ganske simpelt indhenter underskrift fra en pårørende, en dommer eller simpelthen bare en anden psykiater. Tvangsbehandling med chok finder sted i USA og internationalt i dag. Selv når en person skriver under på chokbehandling, sker det ofte under tvang. Pression, løgne og trusler er rutine. Alle kendte fremgangsmåder ved informeret samtykke, som anvendes i dag, tilslører den store sandsynlighed for tab af langtidshukommelse og hjerneskade. Den chokbehandlede er statistisk set højst sandsynligt en yderst bedrøvet, sårbar ældre person, som er blevet medicineret og spærret inde på en psykiatrisk afdeling. Dobbelt så mange kvinder som mænd får ECT. Chok handler om social, mental, emotionel og politisk kontrol. Kun ECT er tilbage. Talrige sunde, personlighedsstyrkende alternativer til chok virker for folk hver dag. Den psykiatriske profession - hvilende på kontrol og følelsesmæssig undertrykkelse - har stort set afvist at lære af disse succesrige støttegrupper af ligestillede, tilflugtssteder, støtteprogrammer for grundlæggende menneskelige behov, brugerstyrede fællesskaber og bo-centre, holistiske tiltag som f. Det er derfor op til os alle at kræve disse mindre harmfulde alternativer gjort tilgængelige for enhver, som vælger dem. SANDHED: Denne statistik over chok fra det amerikanske psykiatriforbunds APAs 1990-ekspertudvalgs-rapport vedrørende ECT er én stor løgn! APA giver absolut ingen kildehenvisning til nogen som helst medicinsk undersøgelse, der giver belæg for disse tal. På den anden side har mange undersøgelser vist, at hukommelsestab er almindeligt. Det er en af de mest effektive psykiatriske teknikker til at løfte en depression. SANDHED: Neurologer ved, at mange mennesker oplever en periode af opstemthed, forvirring og sløvhed efter en kvæstelse af hovedet. APA anbefaler chok mod en lang række følelsesmæssige lidelsestilstande. Set i en større sammenhæng gør chok ikke noget ved folks reelle livsproblemer - som f. Faktisk kan chok endog forværre problemer ved varigt at svække evnen til at tænke og huske. Der findes bedre måder at hjælpe folk på. Psykiatere, neurologer og andre læger har bekræftet disse klager. Men selv mange af det fåtal, som siger, at de har haft gavn af chokbehandling, er enige i disse tre menneskerettigheder: 1 Fyldestgørende informeret samtykke. Choklæger står næsten alene med deres modstand over for disse sunde og fornuftig krav. De burde holde op med at lyve over for offentligheden om chok og disse tre sund-fornuft-krav. Siden choklæger nægter at fortælle sandheden er det op til DIG at GENNEMHULLE DERES LØGNE. Elektrochok er den rene tortur. Om australsk ven, der havde fået ECT, som forårsagede brækkede ryghvirvler. Vennen, der derefter måtte gå konstant foroverbøjet, begik selvmord under et besøg i København. I Danmark har den etablerede psykiatri - i modsætning til udlandet - valgt at fokusere mere på netop elektrochok som behandlingsform. Her har Jyllands Posten igennem et flot og storstilet researcharbejde været med til at afsløre, hvordan den etablerede psykiatri direkte lyver om elektrochokbehandlingens skadelige virkninger. Ikke alene er det nu kommet frem at befolkningen og psykiatribrugerne bevidst fejlinformeres, men man har i samme udstrækning fejlinformeret sit eget personale. Personalet landet over har jo i mange år lært at få den opfattelse, at netop elektrochok er en af psykiatriens mest effektive og skånsomme behandlingsformer, som ikke har de bivirkninger, som medicinen jo er blevet kendt for. Nu har Jyllands Posten afsløret, at udenlandske læger i langt højere grad indrømmer problemerne med de varige hjerneskader. Her vil jeg som noget af det første gerne arbejde for, at tvangsbehandling med elektrochok helt forbydes. I stedet må man give den enkelte bruger en langt bedre og mere ærlig information om de forskellige behandlingsformer. Her skal den enkelte tilbydes et reelt valg, hvilket ikke sker i dag, fordi man ikke er åben nok om de bivirkninger, som er forbundet med hver enkelt behandlingsform. Dét med de nye hjerneceller, det er en klar fordrejning af kendsgerningerne. Men udtalelsen fylder godt i medierne, fordi den er meget interessant. Uafhængige hjerneforskere fremstiller det på en helt anden måde. Man skal derfor være godt rustet med reel information om, hvad det egentlig er, der foregår. Helfgott, Gillian 1997 :. Film efter bogen Originaltitel af Gillian Helfgott, der har skrevet denne beretning om sin mand, David Helfgott, en australsk pianist, der fik elektrochok som ung. David Helfgott var indlagt i årevis efter elektrochokbehandlingen. Han har fået sine kunstneriske evner som pianist kompromitteret af elektrochok, hutlede sig igennem i mange år, men turnerer nu med koncerter trods sit handicap og især i kraft af megen støtte fra Gillian Helfgott samt venner og bekendte. Jensen, Karl Bach 1991 : 50 år med elektrochok, nr. Jeg ved, hvordan hjernen ser ud efter en serie chok - og det er ikke noget kønt syn. På tomandshånd kan man da også få enkelte danske psykiatere til at indrømme: selvfølgelig dræber elektrochok hjerneceller; spørgsmålet er blot hvor mange? Et chok, der kan vare hele livet. Om forfatteren Jan Bredsdorff, der er overbevist om, at han er blevet skadet af elektrochok 21. Beretning om en person, der som 22-årig fik 3 elektrochokbehandlinger under tvang. Ellen Langgaard har været gymnasielærer i 30 år, skrevet en bog, holdt foredrag og haft en omfattende virksomhed som alternativ terapeut. Man véd faktisk ikke, hvad der sker, når man sætter strøm til hjernen, men det er utopi at tro, det er omkostningsfrit. Disse patienter bør have speciel efterbehandling - men - professionel afvisning af de talrige og enslydende klager resulterer i, at denne gruppe ikke får den hjælp, de har brug for. Er ECT-behandling i virkeligheden psykosocialt mord? Meyerheim, Michael 1982 : Dansk verdensrekord i omstridt behandling, Politiken, interview med Tom Bolwig og Jytte Willadsen. Kronik i Flensborg Avis 10. Min hjerne er som en dåse blandede boljser. Man skal rode meget i den for at få netop dét, man ønsker. Filmens budskab passer også præcist på de danske forhold. Når man først har været i psykiatriens vold er man, som de siger i filmen - en kogt grøntsag. Jeg tror, det er på grund af elektrochokkene. Jeg kan næsten intet mere, og det kniber også med at huske. Før kunne jeg huske som en øm. Ritzau Bureau 1994 : Stød giver varige skader, Politiken 11. Elektrikerforbundet får godkent arbejdsskader efter elektriske stød. Seidelin, Lars, 1993 : TV2 udsendelse om ECT: To af tre patienter er imod behandlingen. Ikke dybtgående, selvom 2 ud af 3 patienter og flere fagfolk og pårørende og den interviewende journalist i udsendelsen erklærer sig som modstandere af behandlingen. Sloth, Hanne journalist, ECT-patient 1997 : ECT-debat, læserbrev Politiken 7. Sloth, Hanne 1999 : Hjernevriderens Hestekur, Læserindlæg i Sjællands Tidende. Kommentar til kronik af professor Tom Bolwig i Politiken 10. Hanne Sloth bruger sig selv og et familiemedlems som eksempler. Winfrey, Oprah 1987 : Talkshow om ECT på amerikansk TV med bl. Centrets bestyrelse består af psykiatere, psykologer, advokater, og kongresmedlemmer, som interesserer sig for reformer i psykiatrien. Peter Breggin er desuden professor i konfliktanalyse og konfliktløsning ved George Mason Universitetet, har skrevet flere bøger, der forholder sig kritisk til den etablerede psykiatri, har holdt foredrag og workshops i Europa og USA og han har medvirket til lovgivning til fordel for patienters rettigheder og psykiatriske reformer. Breggin sammenfatter relevant forskning om ECT-fremkaldt hjerneskade, og den måde hvorpå denne forskning fejlciteres i standardpsykiatriske tekster, både i fagbøger specielt om chokbehandlinger og generelle psykiatriske lærebøger. Dette er første systematiske fremstilling og analyse af den medicinske litteratur, der drejer sig om alvorlig eller permanent hjerneskade forårsaget af elektrochokbehandling. Det er også første gang, principperne i den hjerneskadende behandling i psykiatrien bliver grundigt undersøgt. Det er den eneste medicinske fagbog, der udelukkende beskæftiger sig med en kritisk gennemgang af elektrochok. Det er på tide at hæve sløret af mysteriet. I løbet af de sidste 40 år har der ophobet sig en massiv mængde af dokumentation for, at ECT medfører hjerneskade og dysfunktion. Efter opvågning efter ECT lider patienten af akut organisk hjernesyndrom afhængigt af antallet og graden af behandlingerne, hvilket vil blive dokumenteret i de følgende afsnit. Patienten oplever ofte hovedpine, kvalme og fysisk udmattelse eller ubehag. Den kan forekomme hos patienter, der ikke tidligere har været psykotiske og omfatter ekstrem forvirring, desorientering, voldsom følelsesmæssig ustabilitet, vrangforestillinger og livagtige hallucinationer. Patienterne kan også komme til at lide af inkontinens og blive ganske ude af stand til at klare daglige krav. Hvis ECT bliver givet mere intensivt i en skala på to eller mere pr. Ved brug af umodificeret ECT beskriver Rothchild et al. De var fortumlede, uden kontakt med omverdenen og aldeles hjælpeløse. Alle fremviste blæreinkontinens, og afføringsinkontinens var ikke ualmindelig. Mange af dem blev inaktive og talte ikke af sig selv. Mange kunne ikke svare på spørgsmål, men nogle få patienter adlød simple ordrer. De forekom nedslåede og apatiske. Samtidig jamrede, klynkede de, og de fleste af dem råbte uden grund, samt nogle af dem var modvillige og pirrelige på en barnlig måde. Normalt kunne man få dem til at gå, hvis de blev ført og støttet, deres bevægelser var langsomme, usikre og klodsede. De fleste af dem kunne lide at blive pylret om. De forekom a t have mistet enhver lyst til at spise eller drikke og syntes ligeglade med, hvad de spiste. De kunne ikke selv klæde sig på, og ingen af dem, der blev testet i løbet af denne periode, var i stand til at tage en tændstik ud af en tændstikæske og tænde det. Dette vil kunne opnås med kun seks ECT, men kræver et gennemsnit på 26,3. Som litteraturen efterhånden dukker frem, fremgår det, at der ikke forekommer diskussion om, hvorvidt modificeret ECT producerer akut hjernesyndrom. Når man går ud fra, at rutinemæssig ECT virkelig forårsager voldsom akut organisk hjernesyndrom og lejlighedsvis totalt neurologisk forfald, og at intensiv ECT sædvanligvis producerer næsten totalt neurologisk sammenbrud, bliver spørgsmålene angående hjerneskade forårsaget af ECT indsnævret noget. I særlig grad vil spørgsmålene komme til at lyde: - Efterlader det akutte organiske hjernesyndrom eller den umiddelbare ødelæggende virkning fra ECT nogen vedvarende effekt? Desuden kan der, hvis litteraturen om umodificeret ECT demonstrerer hjerneskader, være formodning om, at modificret ECT også medfører skade. Denne formodning bliver underbygget af data i denne bog, der angiver, at de hyppigst brugte nyere modifikationer ofte har øget den mængde elektriske strøm, der ledes gennem hjernen og er et tungtvejende bevis, at den elektriske strøm såvel som krampen medfører voldsom og permanent skade. I løbet af de sidste 20 år har jeg mødt, interviewet og studeret mange personers livshistorie, der lider af voldsom mental dysfunktion som følge af ECT. Det refererer til tabet af en del af hukommelsesbanken. Hvad enten erindringerne er blevet slettet, eller søgningsmekanismen er blevet ødelagt, er den ikke længere tilgængelig. Det næsthyppigste handicap er en mere generel fremadskridende mental dysfunktion eller manglende evne til at lære, huske, genkalde sig nyt materiale eller aktuelle erfaringer eller erfaringer fra lige efter ECT. Hvis man bruger en computer-model ville det være forskellen på en computer, der har mistet kontakten med sit hidtidige input og en computer, der ikke længere kan behandle sit nye input effektivt. Fremadskridende dysfunktion er langt mere invaliderende for den enkelte. Den afspejler et fortsat, fremadskridende hjernehandicap. Inden for de sidste få år har jeg i min private praksis, og som leder af Center for the Study of Psychiatry and Psychology arbejdet tæt sammen med mange personer, der lider af alvorlige, permanente, mentale hjerneskader af begge slags som følge af ECT, og mange andre har skrevet til eller talt med mig. De seks tilfælde, jeg har valgt at referere, afspejler min gennemgående erfaring, at ECT normalt eller typisk medfører en vis grad af betydelig, mental dysfunktion, og ofte medfører alvorligt vedvarende skader. Alle patienterne modtog modificeret ECT fra midten af 1960'erne til først i 1970'erne og ingen af dem modtog regressive ECT. I to tilfælde fra det lange forløb, manglede der kliniske indikationer for ECT på trods af detaljerede journaler. Disse patienter havde modsat sig langvarig indlæggelse, og synes at være blevet givet ECT for at overvinde denne modstand. Fire af fem journaler er meget detaljerede og beskriver voldsom forvirring, desorientering, stemningslabilitet og hukommelsestab under og efter behandlingsforløbet. Sygepleje-rapporterne, ergoterapi-rapporter og andre instanser beskriver patientens tiltagende desorientering, humørsvingninger, hjælpeløshed og afhængighed. Ergoterapi-notater beskriver patienterne som villige, men ude af stand til at udføre nogen form for aktivitet efterhånden som ECT-følgern hober sig op. Eftersom alle personerne gjorde intensive forsøg på at genvinde deres hukommelse ved at læse bøger, de kendte før, kigge på fotos, tale med venner og familie, læse gamle breve o. De kan ikke genlære deres indre oplevelser fra ydre kilder. Jeg er også stødt på brudstykker af erindringer fra ECT-behandlingen hos mange andre patienter bl. Disse brudstykker af erindringer føjes til den mareridtsagtige angst, der for mange patienter er forbundet med behandlingen, og som ofte bliver til virkelige mareridt, der varer i årene efter behandlingen. Mange efter-ECT patienter klager over manglende evne til at huske nyt stof, lært efter behandlingen. At erindre gammelt materiale involverer opbevaring og fremdragelse af tidligere indlærte informationer, men anterograd amnesi involverer indlæring samt hukommelse. Selve indlæringen kan deles op i mange komponenter, såsom perception og abstrakt tænkning. Dette bekræfter blot tilstedeværelsen af det dokumenterede akutte organiske hjernesyndrom. Men i alle tilfælde varede den subjektive følelse af skadet funktion betydeligt længere end det er tilfældet ved alvorligste symptomer på organisk hjernesyndrom. Hver ECT-patient følte, at det tog adskillige uger eller måneder at begynde at fungere på et nogenlunde højt niveau igen og nogen mente, at de aldrig opnåede dette. Restitutionen blev ofte ledsaget af hovedpine og mareridt såvel som apati, sløvhed, og træthed. Fem år før ECT-behandlingen havde en patient fået en negativ neurologisk vurdering med bl. Under og umiddelbart efter ECT udviklede patienten voldsom akut organisk hjernesyndom, mild eufori, og vedvarende retrograd amnesi. Da personen blev vurderet to til tre år efter ECT p. Af vigtighed for den ikke lægelige læser er dog det vedvarende billede af hjerneskade, som de præsenterer. Tindingelapperne udspiles som en vantes tommelfingre i begge sider af hjernen og ligger delvis under den region af kraniet, hvor elektroderne anbringes. Disse tindingelapper er afgørende for hukommelses funktionen, og skader på dem medfører ofte hukommelsessvigt. Atrofi indikerer formindskelse i størrelsen af et organ - i dette tilfælde formentlig ensbetydende med celledød eller - hjerne svind. Patienternes historie og fysiske fund kunne ikke give nogen anden grund end ECT til disse organiske forandringer og mentale tab var indtruffet. Det var derfor svært at vurdere disse tab uden at støde på en hel del forståelig mental smerte. Nogen vil sætte spørgsmålstegn ved pålideligheden af kliniske rapporter baseret på subjektive udtalelser fra patienterne. Ganske vist er der problemer forbundet med denne metode, men det er også givet, at kliniske observationer og personlige rapporter er de mest sensitive indikatorer for mental dysfunktion. Jeg har allerede nævnt, at hver af disse patienter blev valgt ud p. Alle kilder bekræftede de forandringer, patienterne rapporterede. Desuden gjorde jeg mig meget umage med, to gange at kontrollere deres rapporter i forhold til dem selv gennem gentagne og forskellige interviews, og ved at bruge specielle testspørgsmål for at se om nogen af dem var overivrige for at finde eller rapportere om nye tab. Jeg opdagede aldrig nogen tendens til at overdrive i nogen af de tilfælde, der indgår i denne undersøgelse. Tværtimod fandt jeg ofte en tendens til at benægte svækkelser, og vi er derfor tvunget til at tage dem alvorligt se kap. Jeg har set folk være eneboere i årevis efter elektrochok af angst for at træde ind i en social verden, i hvilken de ikke ville kunne genkende venner eller familiemedlemmer, og i hvilken de ikke ville være i stand til at finde vej til steder, de førhen ofte havde været, som f. Nogen vil måske påstå, at deres smerte stammer fra langvarige personlige problemer, og det er svært at udrede den pinefulde reaktion på hukommelsestab og hjernedysfunktion fra andre følelsesmæssige reaktioner, som rækker tilbage til perioder længe før chokbehandlingerne. Ikke desto mindre har disse reaktioner været så ensartede i kvalitet, og så hyppige i mine kliniske erfaringer og i den kliniske litteratur, at de bør tages alvorligt. Min egen reaktion så nedbrudt, at jeg ikke kunne være sikker på, om jeg virkelig ønskede at gøre noget bestemt, om det var godt eller skidt for mig, eller om det virkelig interesserede mig eller ej. Hun følte at hendes sind var blevet delvist ødelagt, og at hun aldrig ville blive i stand til at genvinde sine tidligere færdigheder eller intelligens. Hun følte sig isoleret og fremmedgjort i ukendte omgivelser. Hun mente, at hendes hukommelse og evnen til at lære nyt var blevet permanent skadet. Denne skam kan, kombineret med det aktuelle hukommelsestab og den mentale dysfunktion være årsagen til, at ECT-patienter sjældent udtaler sig offentligt imod behandlingen. Der findes mange dyreforsøg, der viser, at ECT kan give alvorlige og ofte permanente hjerneskader, og mange menneskeobduktioner, der viser et lignendede mønster af destruktion. De mest almindelige fund er spredte skader i små blodårer med nedbrydning af blodårevæggene, petekkiale blødninger, forøgelse af gliavævet, neurondegeneration og neurondød. Disse forandringer er ofte spredt rundt i hele hjernen i små klynger, men de kraftigste og hyppigste udvikles i frontal- eller frontal tindingebarken. Dertil er der ofte rapporteret om større blødninger i individuelle tilfælde, ligesom områder med større ødelæggelser. Ødemer i hjernen er også ofte forekommende. Den mest betydningsfulde forskning inden for hjerneskadevirkninger af elektrochok blev foretaget af Hans Hartelius i 1952, publiceret i Acta Psychatrica at Neurologica Scandinavica Cerebral changes following electrically induced convulsions; an experimental study on cats. I den dobbeltblinde del af forsøget, var patologerne i stand til, med bemærkelsesværdig nøjagtighed, at skelne mellem de 8 katte, der havde fået elektrochok og de 8 katte i kontrolgruppen, der ikke havde fået elektrochok. Beviser på permanent hjerneskade som følge af ECT er fundet helt tilbage ved de allerførste elektrochok i den første engelsksproget oversættelse af en artikel af Bini 1938 , manden der sammen med Cerlett opfandt ECT. I 1941 foretog Heilbrunn og Liebert biopsi på hjernerne af kaniner mellem 2 og 60 minutter efter indgift af forskellige midler til fremkaldelse af kramper. I overensstemmelse med den tidligere litteratur blev der fundet forandringer som følge af kramperne uanset oprindelse, men de alvorligste skader blev fundet som følge af ECT. Det ville være let at dokumentere når der er sket en skade, men ECT er imidlertid så skadeligt for hjernen, at der stort set ikke forskes i virkningen af ECT på menneskehjerner. Der findes kun ganske få negative undersøgelser, og selv forskning ledet af ECT-tilhængerne er normalt tilbøjelig til at bekræfte ECTs ødelæggende effekt. Alpers, professor i neurologi ved Jeffersons Medicinske Universitet og neuropatolog ved Pensylvania Universitetshospital, var en af de første professionelle medicinere, der forsøgte at advare psykiatrien om, at den hjerneskadede sine patienter. Hjerneblødning bliver i alle pro-chok-undersøgelser betegnet som en forbigående forandring. Men ingen kan med sikkerhed sige, hvor meget skade, der er tilbage efter at blødningen er helet. Det er derfor svært at forudsige helbredelse efter blodpropper hos mennesker, fordi mange blødninger efterlader en permanent skade. Skaderne er spredte og ofte pletvise. Dertil er større efterblødninger hyppigt forekommende. Et af de mest interessante dyreforsøg blev udført af Masserman og Jaques 1947. De fandt, at den neurotiske adfærd virkelig forsvandt, overensstemmende med ECTs evne til at slette nylig indlæring og korttids-erindringer. De fandt også, hvad der lignede et organisk hjernesyndrom hos både de neurotiske og ikke-neurotiske dyr. I resumé foreligger der anseelig dyreforskning, der antyder hjerneskade, ødelæggelse af proteinsyntese samt permanent retrograd hukommelsestab, som en direkte følge af både kramper og elektrisk strøms passage gennem hjernen. Den elektriske strøm nævnes hyppigst som skadevolderen. På trods af gentagne påstande om det modsatte i standardlærebøger og -artikler, indeholder den psykiatriske litteratur mange omfattende afhandlinger og mange individuelle case-story-rapporter om hjernedød og hjerne-patologi som følge af ECT. De følgende undersøgelser bekræfter hjernebølge-forstyrrelser ved afslutningen af test-perioden, idet de peger på langvarig og formentlig permanent hjerneskade. Blot en enkel ECT-behandling frembringer et alvorligt generelt traume, og en hel serie kan ofte frembringe spredt, permanent hjerneskade. Det er derfor ikke overraskende at kunne opdage, at mange kliniske og nogle videnskabelige rapporter demonstrerer en mere generelt svækkelse af anterograd hukommelse om begivenheder, der er sket efter den udløsende årsag - ECT hvis funktion er mage til den, der blev fundet i fire af mine seks tilfælde. Der har i den psykiatriske litteratur ikke været uenighed om, hvorvidt umodificeret ECT medførte akut organisk hjernesyndrom karakteriseret ved forvirring, desorientering, hukommelsestab, følelsesmæssig labilitet og andre tegn på generel dysfunktion. Rapporten beskriver, hvordan patienten var tilbøjelig til at glemme alt, hvad vedkommende har lært for nylig og integreret i personligheden. Kvinder kom ud af ECT uden at kunne huske deres giftenavn, og kaldte dem selv ved deres pigenavn. Personer, hvis modersmål ikke var engelsk, begyndte at tale deres modersmål. Brengelman 1958 sammenlignede i en afhandling i bogform, graden af det akutte organiske hjernesyndrom efter forskellige modifikationer af den elektriske stimulus. Hans spontane aktivitet synes reduceret, og han bliver dårligere til kreativ produktivitet, hvilket er uafhængigt af intelligensniveau. Med disse forandringer af initiativ og adfærdskontrol ligner vores patienter dem med frontale hjerneskader. Formodentlig vil han gøre størst fremskridt i velstrukturerede situationer af en ret ensformig og ukompliceret karakter. Dette fænomen kaldes normalt. Max Fink tager også fejl, idet han lægger vægt på 'benægtelsen' og 'euforien' som værende de hovedtræk, psykiaterne selv værdsætter hos deres patienter. ECT-tilhængere værdsætter de fleste af de svækkelser, som ECT medfører, bl. Næsten uden undtagelse bekræfter alle de undersøgelser, som Kalinowsky citerer som bevis for uskadeligheden ved ECT, i stedet dets farlighed. De test-procedurer, der ikke viste nogle varige skader, var så ufølsomme, at de ikke engang kunne opdage det akutte organiske hjernesyndrom, som Wilcox dokumenterede. Mine egne kliniske erfaringer, som jeg har rapporteret, efterlader ingen tvivl om, at modificeret ECT medfører et alvorligt akut hjernesyndrom identisk med det fra umodificeret ECT. Observationen er imidlertid af så stor betydning, at det er nødvendigt at dokumentere den. Intensiv modificeret ECT har den samme ødelæggende virkning som intensiv umodificeret ECT. De fleste undersøgelser af den umiddelbare efter-ECT-periode fokuserer på den isolerede variable størrelse af hukommelsestab fremtor det gennemgribende organiske hjernesyndrom, som den kun er en del af. ECT i den umiddelbare efter-ECT-periode 24 til 48 timer uomtvisteligt bekræfter, at modificeret og umodificeret ECT ikke afviger fra hyppigt at medføre markant hjernedysfunktion efter kun ét ECT, og uden undtagelse at gør det efter tre eller fire ECT. Elektrisk stimulation uden krampeanfald kan medføre skade og dysfunktion hos mennesker, som det er fremgået at kliniske rapporter Watkins et al. Elektrisk strøm uden krampeanfald har medført retrograd amnesi hos dyr, såvel som tydelige stofskifteforandringer i hjernekemien hos dyr. Voldsomme elektriske stød i hjernen hos mennesker og dyr kan medføre alvorlig skade af hjernen, uden at fremkalde krampe, og denne skade ligner ofte ECT-eftervirkninger. Metoderne for tilførsel at strøm kan også påvirke graden at skade. Ændring at strømmængden, der bliver givet eller svingningsfrekvensen, er i følge rapporter med til at give betydelige forandringer i graden at den efterfølgende mentale dysfunktion s. Denne forsøgsmetode er en måde at hindre, at forsøgspersonernes og forskeres personlig indstilling eller forventning til behandlingens virkning inden forsøget, får indflydelse på forsøgets resultat. Det er dog umuligt at gennemføre dobbeltblinde forsøg med virkningen af ECT på mennesker, fordi effekten af ECT er så udtalt, at både patienterne og forskere ville på forhånd bemærke, hvilke patienter blev behandlet med ECT, og hvilke var ikke. Det akutte organiske hjernesyndrom hos de ECT-behandlede, ville afsløre sig straks efter behandlingen. Hvad der imidlertid var bemærkelsesværdigt, var ikke manglerne ved undersøgelserne, men de data, der angav at den sikreste, mest betydningsfulde behandling indenfor psykiatrien, ikke er ECT men placebo s. Med andre ord har behandlingen ingen effekt på hverken depressionen eller selve den underliggende sygdom. Brills studie sammenlignede virkningen af 4 behandlinger: umoditiceret ECT, modificeret ECT, ECT med et beroligende middel og lattergas. Såvel utallige psykologiske tests, som psykiatriske vurderinger og klassificeringer, blev anvendt til at vurdere resultater af studiet, og disse var overraskende. Undersøgelsen modbeviste klart påstanden om ECTs effektivitet mod skizofreni og depression. Kvaliteten at hjernens funktion påvirker direkte kvaliteten at de fleste menneskelige funktioner - tankevirksomhed, følelser, kreativitet og foretagsomhed. Når disse funktioner er svækket, er personen svækket. Når et hjerte eller en lever er skadet forbliver personen den samme, forudsat at organskaden ikke også har svækket hjernens funktion. Hjernens død repræsenterer personens død, og beskadigelse at hjernens højere funktioner betyder svækkelse at personen som individ. En mentalt skadet person er også en mindre fri person, idet vedkommende er mindre fri til at tænke og føle, og opleve, nyde og lære sit og andres liv at kende. Jeg har ønsket at lægge størst vægt på dokumentationen for, at ECT reelt fremkalder permanent hjerneskade og irreversibel mental dysfunktion, og at den kliniske effekt opnås ved at invalidere personen. Typisk reagerer psykiatrien på kritik af dens metoder ved at søge om flere penge til at forbedre og teste sine metoder. Der findes allerede så tilstrækkelig viden om ECTs skadelige virkninger, at det er uetisk at udsætte mennesker for det, også selvom det er på eksperimentel basis. Elektrochokbehandling skader ikke blot de patienter, der udsættes for den, den fordærver også psykiatrien som profession, så længe den billiger og forsvarer brugen af ECT. Over hele verden påføres tusinder af patienter alvorlig hjerneskade og irreversibel mental dysfunktion. Psykiatrien er en profession, der ofte beklager sig over sin manglende evne til at afværge sygdomme, men det er i psykiatriens magt, at forhindre tusindvis at tilfælde af hjerneskader. Det kan den gøre ved at afskaffe sin brug af elektrochok. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

Næste stop - Ensomheden / Medieproduktion / Vinder af bedste C-niveau film / Jason Awards 2017
Jo, først og fremmest er det bakterier og vira, der dukker op uønskede steder. Houlind, Una 5 kr. Efter at have set Filippino Lippis og Ghirlandajos Fresker i S. Hjemrejse 1796—97 — 142— 54 Tredje — Bonstetten i København 1798—1801 — 155— 69 Fjerde — Ophold i Genf 1801— 2. Dansk Psykologisk Forlag 1991 Drømme- bevidsthed- selvudvikling Boysen, Birgit 3 kr. De to aleneboende kvinder oplever dog begge en følelse af ensomhed. Tindingelapperne udspiles som en vantes tommelfingre i begge sider af hjernen og ligger delvis under den region af kraniet, hvor elektroderne anbringes. B Glemmer, hvor hun har lagt ting, kan ikke huske navne. Det gælder forøvrigt ikke alene F. Og hvordan gør vi det lettere for endnu flere at blive en del af dem. Og børn kendte nogen af deres skolekammerater, der var døde af lungebetændelse.